Gartneriet i Ll. Grandløse

Slægts- og lokalhistorie
Holbæk

Gartnerierne i Holbæk

Vicktor Nielsen & Søn

Fr. Borchs gartneri

Isefjords gartneri

Stormøllegaarden

Databaser

Famely login

Gartneriet i Ll. Grandløse
Billedserie fra sommeren 2000

Den gamle afdeling:		(Tryk på billederne for at se dem i stor størrelse)
I baggrunden ses den oprindelige bolig. I forgrunden ses pakrummet med skorstenen. Den hvide tilbygning er det gamle kølerum.
De gamle drivhuse er faldet sammen og dækket af vild bevoksning.
Bagsiden af pakrummet der er fælles gavl for de tre oprindelige drivhuse. I forgrunden ses resterne af nr.3.
Den gamle skorsten står stadig som dengang og i forgrunden ses resterne af nr.3. I midten kan det der er tilbage af nr. 2 skimtes
Pakrummet set fra det sydøstlige hjørne. Den hvide tilbygning er et kølerum som jeg ikke kan huske hvornår blev bygget. Selve køleanlægget kommer fra et af de mange andelsfrysehuse der var så mange af i 50'erne. Ejner købte et helt hus, afmonterede køleanlægget og solgte grunden og det tomme hus til nabogården. Anlægget blev renoveret og installeret idet nyopførte kølerum.
På billedet ses det gamle pakrum der i dag bruges til lager. Det gamle fyr var dengang placeret i en grav under gulvet og var forsynet med en kulstoker. I baggrunden ses en døråbning der fører ind til et lille rum, der oprindelig var det lille værelse hvor fyrvagten kunne sove, og videre i til kølerummet.
Den nye afdeling:
Det nye fyrrum blev taget i brug i 1960'erne og indeholdt fra starten kun en kedel med et oliefyr der fyrede med en blanding af svær og tynd fuelolie. Fordelen ved denne blanding var, at den var billig og ikke krævede varme i olietankene som ved sværolie.
Da blandingsproduktet udgik måtte Ejner fyre med den almindelige fyringsolie (den midterste kedel) og da det blev for dyrt blev et komplet sværoliefyr med kedel installeret. (forreste kedel).
De stigende oliepriser gjorde det rentabelt at fyre med kul. Den bagerste kedel er det kulfyr som blev købt hos en jernhandler og indsat i stedet for den oprindelige kedel da den viste sig uegnet til kulfyring. Selve kulstokeren kommer fra det gamle oprindelige fyr der lå i fyrgraven i det gamle pakrum. Den blev renoveret og udbygget med fyringskontrol samt ny blæser.
Her ses gødningsblanderen som automatisk doserer gødning fra flere store kar. Da man efterhånden var gået over til at dyrke på et kunstigt vækstmedium såsom rockwool eller oasis, blev det at sammensætte den rigtige gødningsblanding en hel videnskab. Anlægget på billedet installerede Ejner engang i 80'erne og var på det tidspunkt topmoderne. Stort set al vanding skete dengang som i dag ved hjælp af små slanger der går ud til hver plante. Tidligere brugte man drypvanding men i dag stikker man slangen ned i jorden ved planten for at undgå at det kalker til. Det sorte kar til venstre er blandekaret - der hvor det hele blandes og beholderen til højre er et vandrensningsanlæg.

I forgrunden ses det nye nr.4. Det gamle drivhus har Lars Bay revet ned og erstattet med et helt nyt og moderne aluminiumsdrivhus. Længst væk ses nr.5 - et træhus som er det ældste der stadig er i brug.
Oprindelig blev der dyrke agurker i de 3 store drivhuse men Lars Bay har skiftet til peber fordi peber ikke er lige så arbejdskrævende som agurker. På billedet ses nr.7 set fra mellemgangen og mod øst.
Den lille mellembygning der forbinder nr.6 og 7.
På billedet ses skyggegardinerne i nr.6 der her er trukket fra. Ejner fik sat disse gardiner op i de 3 store drivhuse (5, 6 og7) for at spare på varmen om natten og for at skærme for den stærke sol om dagen i højsommeren. For enden af gangen ses varmereguleringen.
Drivhusene 5, 6 og 7 er alle forbundet med hinanden via en lang midtergang der går igennem de to mellembygninger. På billedet ses nr. 6 set mod syd hvor den lille mellembygning ses i baggrunden. I det tidlige forår hvor f.eks. agurker har en stor tilvækst, forbruges luftens indhold af kuldioxid meget hurtigt i drivhuset. Der er den proces der kaldes for "Fotosyntese" der omdanner kuldioxid fra luften til det kulstof som alle planter består af. For at fremme væksten kan man tilfører ekstra kuldioxid og til at startede med afbrændte man flaskegas. Senere gik man over til at anvende kuldioxid på trykflasker. På billedet se nr.5 med den gamle gasbrænder øverst i billedet og døren ind til den store mellembygning i baggrunden.
Den vestlige gavl på nr.6.
Den lille mellembygning set mod øst. Til venstre nr.6 til højre nr.7.
Et kig langs nr. 7 set mod øst.
Det gamle maskin- og redskabsrum formentlig bygge i 1960'erne.
Drivhus nr.7 set mod vest. Til højre i bevoksningen gemmer resterne af de 3 gamle drivhuse sig.
Et kig mod øst. Betonstykket midt i billedet er den gamle kulplads og til venstre ses en lille frugtplantage anlagt i løbet af 1990'erne. I dag ligger her et stort drivhuskompleks der fylder hele den nordlige del af gartneriet.